[ Tilbage til forsiden ]


Statslig elevstøtte til efterskoleophold.


Staten giver et tilskud, som er indtægtsbestemt.

Beregningen foretages i forhold til forældrenes samlede indkomstgrundlag samt øvrige søskende under 18 år. Er forældrene skilt, beregnes tilskuddet ud fra indkomstgrundlaget for den forælder, hos hvem barnet har folkeregisteradresse. Er man i et nyt forhold, er det stadig kun indkomstgrundlaget for den biologiske forælder, hos hvem barnet har folkeregisteradresse, der indgår i beregningen.

Ansøgning om statstilskud sørger den pågældende efterskole for.

Tilbage bliver der en forældreandel, som familien selv skal betale.

Efterskolernes sekretariat kan hjælpe med beregningen, eller man kan gå på Internettet og søge på www.efterskole.dk.

Vælg Find din efterskole i hovedmenuen og derefter Betalingsberegning i sidemenuen. Efterskolernes Sekretariatets telefonnummer er: 3312 8680


Særlig kommunal ansøgningsmulighed
til dækning af forældreandelen.

I Tårnby Kommune kan man søge om at få dækket forældreandelen, lommepenge og 20 t/r rejser, hvis indkomstgrundlaget (efter reglerne beskrevet ovenfor) ligger på 225.000,- kr. eller derunder. I ansøgningen skal der redegøres for husstandens samlede indkomstgrundlag, og om grunden til, at der ønskes en plads på en efterskole.

Ansøgningen sendes til Ungdommens Uddannelsesvejledning, Saltværksvej 191, 2770 Kastrup inden 15. marts.

Ungdommens Uddannelsesvejledning kan være behjælpelig med flere oplysninger.