[ Tilbage til forsiden ]


Spørgeguide - Vejledere



Indholdsfortegnelse

1. Organisering og prioritering af centrets vejledningsopgaver
2. Målgrupper blandt de unge
3. Kontakt til brugere af vejledning
4. Vejledningsindsatsen
5. Samarbejde om vejledning
6. Målsætninger og kvalitetsarbejde
7. Kompetenceudvikling og videndeling
8. Øvrige forhold
9. Selvevalueringsprocessen


Spørgeguiden er opdelt i en række temaer med nogle underordnede spørgsmål. Spørgsmålene skal forstås bredt, og I er derfor velkomne til at inddrage forhold i jeres besvarelse som I mener er vigtige for et tema, også selvom de ikke er nævnt direkte i spørgeguiden. Til sidst i spørgeguiden er der mulighed for at gøre rede for øvrige forhold. Vi anbefaler at I læser hele spørgeguiden igennem før I begynder at svare på de enkelte spørgsmål.


1 Organisering og prioritering af centrets vejledningsopgaver

1.1 Hvad er centrets vejledningsopgaver, og hvordan er opgaverne fordelt mellem vejlederne? Fx med hensyn til vejledningens organisering i forhold til typer af vejledning, målgrupper og vejledernes kompetencer.

Vejledningsopgaverne er:

1. vejledning i folkeskolerne i de to kommuner Tårnby og Dragør (6.-10. klasse) samt i to 10. klasser ved ungdomsskolen i Tårnby
   
2. opsøgende vejledning af unge op til 19 år
   
3. tilbud om vejledning til unge under 25 år
   
4. EGU-vejledning
   

7 af i alt 9 vejledere dækker de tre første vejledningsopgaver i hver to skoledistrikter. De tre største distrikter betjenes af to vejledere. Alle vejledere har adgang til oplysninger om alle unge.

En vejleder (kurator) står fuldtids for vejledning af specialundervisningselever og -unge på tværs af skoledistrikterne i den største kommune. I den mindste kommune varetages den tilsvarende vejledningsopgave af en af de 7 vejledere.

EGU-vejledningen ligger hos èn vejleder, som også vejleder en af ungdomsskolens 10. klasser.

6 af de 9 vejledere har uddannelse og erfaring med deres arbejdsområde fra før aug. 2004, herunder de to special-vejledere. En har taget den nye vejlederuddannelse. En er godt i gang med uddannelsen. Ingen havde på forhånd erfaringer med gruppen 19 til 25 år.


1.2 Hvilke fordele og ulemper er der ved den nuværende fordeling af vejledningsopgaver?

Fordelene for den unge vejledningssøgende er nærhed og kontinuitet i vejledningen. Vejleder er tæt på og kender den unge, - kender måske familien.

Vejleder vil ofte vide, hvem der skal holdes et særligt øje med.

For vejleder er det et plus, at der er perspektiv i arbejdet, - får lov at følge opgaver ”til dørs”. Fordelingen giver også fleksibilitet i planlægningen, god udnyttelse af arbejdstiden, og den regulerer det antal skoler, den enkelte skal dække og nå indenfor skoletiden, i positiv retning.

Vi ser også en fordel ved at have særlige vejledere til de målgrupper, der kræver helt speciel viden og hyppigt samarbejde med socialforvaltning og PPR. De fungerer samtidig som ressourcepersoner for øvrige vejledere.

En konsekvens af fordelingen er, at skolerne kan komme til at ”fylde” for meget i perioder med travlhed og mange deadlines, f.eks. omkring d. 15.3.

En anden konsekvens, er at vores fælles hus ikke er blevet et aktivt mødested for unge vejledningssøgende.


1.3 Hvordan understøtter den måde centret ledes på, kvaliteten af vejledningsindsatsen?

Der er en flad struktur med en leder, som blandt andet er en kompetent faglig leder. Afstanden mellem vejleder og leder er kort og præget af et gensidigt højt informationsniveau, høj grad af vidensdeling og hurtig hjælp omkring enkeltsager.


2 Målgrupper blandt de unge

2.1 Hvordan definerer I målgruppen af unge med særlige behov for vejledning?

Unge, der viser sig ikke selv at være i stand til at benytte vejledningsværktøjer til at afdække uddannelsesønsker og –veje og træffe realistiske valg. (Årsrapporten s.13)


2.2 Hvordan identificerer I målgruppen af unge med særlige behov for vejledning?

Identifikationen baserer sig på intuition, erfaring og samarbejde med lærerne, - primært klasselærere.

Vi har defineret en række karakteristika, som vi kigger efter. Se årsrapporten s. 14.

Der foregår en form for screening i og med vejlederne på et tidspunkt i 6. eller 7. har individuel samtale med alle elever.

Udvikling af værktøjer/metoder til at spotte de unge, der kræver en særlig indsats, er og vil fremover være et fokusområde.


2.3 Hvilke vejledningsstrategier knytter sig til de forskellige målgrupper blandt de unge, herunder strategier i forhold til de unge og i forhold til forældreinddragelse?

I forhold til skoleelever satses på, at flest muligt via information og kollektiv vejledning bliver i stand til at benytte forskellige værktøjer, herunder it, til selvstændigt og sammen med forældrene at udarbejde realistiske uddannelsesplaner.

I forhold til forældre til skoleelever satses på et højt informationsniveau, engagement og samarbejde gennem uddeling af informationsmaterialer og via vejledernes deltagelse i forældremøder og skole-hjem-samtaler i afgangsklasserne. Der holdes tema-aftener om uddannelsessystemet efter behov. Vejlederen er der også for forældrene.

Unge som ikke er i uddannelse eller beskæftigelse kontaktes med tilbud om vejledning/vejledningsforløb, der fører til valg af (ny) uddannelse. Unge, der ikke umiddelbart tager imod tilbudet, vil blive kontaktet igen senere.

Vi har ikke formuleret en strategi i forhold til forældrene til disse unge. Ofte deltager forældre i vejledningssamtaler, og vi modtager også en del henvendelser fra forældre. Forældre opfordres til at være med, når den unge besøger uddannelsessteder.


2.4 Hvordan identificerer og imødekommer centrets vejledning de unges vejledningsbehov?

Elever i skolerne har i princippet alle behov for vejledning, - nogle for mere. Behovet imødekommes i forbindelse med arbejdet med uddannelsesbogen. De elever, der har særligt behov for vejledning, følges tættere, - der er hyppigere samtaler ofte individuelle og individuelt tilrettelagte forløb med f. eks. praktik.

IT, - altså vores vejledningssystem, er vigtigt i forhold til de unge der er gået ud af skolen. Her registreres og vises de beskeder om frafald der kommer fra ungdomsuddannelserne, også tilflyttere viser sig her. I nogle tilfælde kommer besked om frafald eller endt forløb pr. alm. post.

I enkelte tilfælde får vi besked via tilfældige kontakter i den unges nærmiljø.

Det sker også, at den unge eller forældrene henvender sig af sig selv evt. efter opfordring fra det uddannelsessted, der forlades.

Samarbejdspartnere som sprogcenter, aktiveringshus , kontanthjælpen, kommunernes familieafdelinger henvender sig eller ”sender” unge.

Vejleder tager kontakt med henblik på at træffe aftale om samtale.


2.5 Hvordan identificerer og imødekommer centrets vejledning samfundets behov?

Vi samarbejder med arbejdsmarkedets parter via organisationernes skolekontaktudvalg.

Vi opsøger forskellige steder viden om praktikpladssituationen f.eks. via praktikpladspladsen.dk, samarbejdet i VFU og i vores øvrige samarbejde med uddannelsesstederne.

Det er en del af vejledningen at oplyse om praktikpladssituationen.

Vi får i enkelte tilfælde henvendelse fra enkelte mestre eller arbejdsgivere som savner elever eller arbejdskraft.

Vejledningen koncentrerer sig om at motivere til og at træffe valg om uddannelse. Erhvervsarbejde eller uddannelsesuafhængige praktikforløb kan være midler.


3 Kontakt til brugere af vejledning

3.1 Hvilke metoder anvender I til at informere om de forskellige vejledningstilbud og komme i kontakt med de unge? Fx hjemmeside, uddannelsesmesse, træffetid på skoler, træffetid på center, SMS-kontakt.

Vejlederne på skolerne har faste dage og tider på deres skoler. Seks af disse vejledere har en fast eftermiddagsvagt om ugen i UU-centret. Kurator og EGU-vejleder træffes i centret i åbningstiden, men har ikke faste træffetider.

Der er altid nogen til stede i centrets åbningstid, som via den elektroniske kalender er i stand til at henvise videre til en given vejleder, sekundært tage mod besked.

I skolerne informeres om tilbudene direkte i klasserne og ved forældremøder, samt under vejledningssamtalerne. Diverse foldere informerer om vejledningstilbudet og om vejledningsaktiviteter.

Information og kontakt til elever og forældre via skolernes hjemmesider med tilhørende intranet er i en opstartfase.

Unge udenfor skolerne kontaktes primært telefonisk, sekundært via brev og endelig, hvis der ikke opnås kontakt, ved henvendelse på adressen.

Der er go-cards og plakater distribueret til rådhusene, bibliotekerne, ungdomsklubberne.

I samarbejde med UU København og UU Frederiksberg har vi afholdt uddannelsesmessen ”Uddannelser i Centrum” med deltagelse af ungdomsuddannelserne, efterskoler og produktionsskoler. Vejledere fra UU var til stede på messen.

UU har egen hjemmeside under opbygning, - indtil den er færdig en http. adresse.


3.2 Hvordan virker de anvendte informationsmetoder i forhold til

• Individuel/kollektiv vejledning?
  
• De forskellige målgrupper for vejledningen, herunder unge med særlige behov for vejledning?
  

Der er stor interesse for individuel vejledning både fra forældres – og de unges side. Informationer givet ved personlig kontakt eller under individuel samtale virker bedst. Skriftlige informationer virker mindre godt. Dette gælder generelt men i særdeleshed i forhold til gruppen af unge med særlige behov for vejledning.

Telefonopringning til unge udenfor uddannelse modtages generelt positivt og fører næsten altid til aftale om vejledning/samtale.


3.3 Hvilke metoder anvender de unge og de unges forældre til at komme i kontakt med centrets vejledere?

Elever på skolerne henvender sig personligt til vejlederen, når denne er på skolen.

Unge udenfor skole ringer for det meste. I enkelte tilfælde har unge henvendt sig personligt uden forudgående aftale enten på UU eller på den folkeskole, de er gået ud fra.

Forældre bruger mest telefon, enkelte bruger mail og endnu færre henvender sig personligt uden forudgående aftale. Forældre udnytter så godt som altid det tilbud om personlig kontakt, der er i forbindelse med skole-hjem-samtalerne i afgangsklasserne.

Enkelte vejledere kommunikerer med elever via ug.dk i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesplanen.


3.4 Hvordan virker de anvendte metoder i forhold til brugernes mulighed for at opnå kontakt med centrets vejledere?

Generelt fungerer det godt. Ind imellem hører vi, at vi kan være svære at få fat i. I nogle tilfælde opleves det at blive henvist til et andet nr. efter opringning til UU dog som besvær, og ringer man tilmed forgæves opleves det meget svært. Mail fungerer godt alle vejledere læser og besvarer mails hurtigt.


3.5 Hvilke muligheder og udfordringer er der for at udvikle metoder til kontakt mellem UU-vejlederne og de unge?

UU’s egen hjemmeside med postkasse skal opbygges og udvikles. Mobiltelefoner til samtlige vejledere ville lette kontakten betydeligt for opringninger og ville samtidig give mulighed for sms, hvilket vil gøre kontakten til de unge nem, hurtig, ”træfsikkker” og frem for alt via de unges foretrukne medie.


4 Vejledningsindsatsen

4.1 Hvordan virker de forskellige vejledningsredskaber i forhold til målgruppernes behov for vejledning, herunder vejledningsportalen UG.dk, uddannelsesbog og uddannelsesplan samt andre redskaber?

Ug.dk’s informationsdel er, sammen med uddannelsesstedernes hjemmesider, et redskab til velfungerende 8. – 10. klasse elever, unge og deres forældre.

Se-pakken og brugforalleunge.dk virker lettere tilgængelige og især billederne er et plus i forhold til de ikke så bogligt stærke.

Også Ug’s uddannelsesbog fungerer overfor den velfungerende gruppe, mens svage og ikke boglige elever har en negativ oplevelse af kravet om skriftlighed.

Vejledningssamtalen og vejledningsaktiviteterne (praktik, præsentationskurser m.m.) er de vigtigste redskaber i forhold til specielt unge med særlige behov for vejledning.


4.2 Hvordan vurderer vejlederne at portalen giver de unge mulighed for selv at søge og anvende informationer om valg af uddannelse og erhverv?

Portalen er et godt redskab for dem der er i stand til at bruge den
(se ovenfor). Den er meget teksttung og formuleret i et sprog, der ligger langt fra de unges.

Det er vores indtryk, at de unge benytter uddannelsesstedernes hjemmesider.


4.3 Hvordan virker de forskellige vejledningsredskaber i forhold til at inddrage samfundets behov i vejledningen?

Ug er et neutralt informationssted. Alle uddannelser og erhverv dækkes ens.

Der er gode informationer at hente om beskæftigelse indenfor forskellige områder, beskæftigelsesstatistik er kun et par klik væk.

Uddannelsesstedernes hjemmesider bruges ikke i stort omfang i denne sammenhæng.

Vi bruger praktikpladsen.dk men er opmærksomme på, at det er en indirekte kilde, der måske siger mere om virksomhedernes vilje end om det reelle behov for arbejdskraft.

4.4 Hvilke muligheder er der for at udvikle vejledningsredskaberne?

Uddannelsesbogen må differentieres mht. både form og indhold. Der findes ikke et materiale, som rummer alle unge.

Portalen kunne også være mere differentieret med f.eks. flere niveauer for information.

Vejledningssamtalen har til stadighed brug for at være genstand for udvikling, særligt gruppesamtaler, som jo er forholdsvis nye.

”Ud at se og opleve selv” - aktiviteter er så vigtige for alle unge, så det bør der satses meget på.


4.5 Er der behov for andre vejledningsredskaber? I så fald hvilke?

Måske en ny portal som supplement til Ug. Portalen skulle målrettes svage, ikke boglige unge og etniske unge, - skulle være mere enkel i både indhold, form og sprog, og gerne med billeder og videosekvenser.

De eksisterende redskaber og aktiviteter udnyttes ofte kun i begrænset omfang (præsentationskurser, virksomhedsbesøg, undervisning i UEA, gæstelærerbesøg …), måske kunne visse aktiviteter gøres obligatoriske eller undervisning i UEA kunne tildeles timer i stedet for som nu at være et timeløst fag.


5 Samarbejde om vejledning

5.1 Redegør for samarbejdet mellem centrets vejledere og samarbejdsparterne i grundskolen, herunder bistand til UEA-orientering og anden vejledning. Beskriv formål, opgave- og ansvarsfordeling.

Der er nedskrevne samarbejdsaftaler med alle skolerne. Samarbejdsaftalerne har som mål: - bedst mulig vejledning i forbindelse med skolegang og overgang til ungdomsuddannelse, - bistand i forbindelse med UEA, - en klar opgave- og ansvarsfordeling, - dialog mellem parterne, - fokus på unge med særlige behov for vejledning.

UU’s/vejledernes opgaver er at være ressourceperson på skolen, særligt i forhold til UEA og den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse. Vejleder er ansvarlig for koordinering af arbejdet med uddannelsesbogen og gennemfører vejledning af elever fra 6. klasse. Vejleder orienterer og rådgiver forældre i samarbejde med klasseteamet. Vejleder deltager i udarbejdelse af den enkelte elevs uddannelsesplan sammen med skole, forældre og elev samt sikrer, at FTU tilmelding fremsendes rettidigt og korrekt udfyldt. Vejleder koordinerer vejledningsaktiviteterne og medvirker ved opfyldelse af undervisningspligten efter §33 og 9.5, samt ved formidling af alternative undervisningstilbud.

Skolerne stiller kontor med faciliteter til rådighed. Skolen/lærerteamet er ansvarlig for undervisning i UEA, der opfylder trin- og slutmål. Skolen/lærerne står for forberedelse, efterbehandling og besøg i forbindelse med erhvervspraktik. Lærerne medvirker til arbejdet med uddannelsesbogen samt i forbindelse med vejledningsaktiviteter.

Der er udarbejdet en folder til klasselærerne, som kort beskriver opgavefordelingen.


5.2 Hvilken betydning har vejledernes centeransættelse for vejledningsindsatsen og samarbejdet med grundskolerne?

Den tilsigtede sektoruafhængighed og professionalisering af vejledningen mener vi lykkes godt på den måde. Vejleder optræder i højere grad end tidligere i et samarbejde som en neutral person ofte med en anden indfaldsvinkel, der supplerer lærernes måde at tænke og handle på. Samarbejdet er blevet mere professionelt og formaliseret, men er stadig tæt i kraft af, at den enkelte vejleder er på skolen mindst to dage om ugen. Det er en fordel, hvor der er problemer med skolegang eller uddannelse, at vejleder på ingen måde er en del af ”problemet” eller løsningen, - det øger vejledningens troværdighed.


5.3 Hvilken information får vejlederne fra grundskolerne om de unge, herunder information om unge med særlige vejledningsbehov?

Vejlederne samarbejder med specielt klasselærere om de enkelte unge. Informationer er gensidige.

Vejlederne har adgang til informationer om de unges familieforhold, karakterer, skoleskift m.m. via vejledningssystemet (it).

I det formelle samarbejde under møder (primært med klasselærere) spørger vi ind til de forskellige karakteristika, som vi mener kan identificere unge med særligt behov for vejledning (Årsrapport s. 14).

Der er også en mere uformel spontan kontakt ofte i frikvarterer og ofte på lærerens initiativ. Her er det meget forskelligt, hvad lærere vurderer er vigtig viden for os. Fællestræk ved denne information er, at den ofte har sit udspring i problemer, lige fra problemer med afleveringer eller fremmøde til mere komplekse problemer, der betyder, at læreren/skolen har svært ved at rumme den unge.


5.4 Hvordan kan samarbejdet med grundskolerne udvikles?

Vi vil gerne have lærerne mere aktivt ind i arbejdet omkring uddannelsesbogen og gerne have mere gang i undervisningen i UEA.

Det kan bl.a. ske ved, at vejlederne inddrages i årsplanlægning og teamsamarbejde, så også andre lærere end klasselærere aktiveres. Ligeledes ved, at vi i UU medvirker til udvikling af eksemplariske forløb til UEA på forskellige klassetrin.

UU har tilbudt skolerne at stå for planlægning og gennemførelse af en pædagogisk dag om §7-fagene, det er spændende, om nogen skoler tager imod tilbudet.


5.5 Redegør for samarbejdet mellem centrets vejledere og samarbejdsparterne i ungdomsuddannelserne. Beskriv formål, opgave- og ansvarsfordeling.

Vi har formelle samarbejdsaftaler med ungdomsuddannelserne sammen med UU København og UU Frederiksberg. Formålet er at yde unge den bedst mulige overgangsvejledning, at mindske frafald, at lette sagsgange og at tydeliggøre ansvarsfordeling i forbindelse med vejledningsaktiviteter og overgangsvejledning. Der er en styregruppe, hvis opgave er at træffe beslutning om vejledningsaktiviteter (antal hold, holdstørrelse og perioder), lærerudviklingsprojekter i forbindelse med brobygningen samt evt. ændringer i forhold til aftaler. For hvert element i aftalen er der opstillet mål og klar opgavefordeling. I forbindelse med præsentationskurser og brobygning er uddannelsesstedernes primære opgave at planlægge og gennemføre undervisningen, at registrere og meddele om fravær samt ved brobygning at udfærdige gennemførelsesbeviser. UU står for koordinering med folkeskolerne, tilmelding og holddannelser. Informationsmaterialer m.m. udarbejdes i fællesskab. Det er primært samarbejdet om brobygningen, der involverer den enkelte vejleder i forhold til informationsmøder og evaluering. Generelt er vi meget tilfredse med samarbejdet. I enkelte tilfælde lever uddannelsesstederne ikke op til vores forventninger m.h.t. at bruge elevernes vejledningsplan og udfærdige gennemførelsesbevis (brobygning).

UU har både i 2005 og 2006 afholdt 3 lokale informationsmøder om ungdomsuddannelserne med deltagelse af vejledere fra ungdomsuddannelser. UU der er vært ved møderne og står for alt praktisk.

Der er selvfølgelig også et uformelt samarbejde, som drejer sig om alt fra en enkelt telefonsamtale (spørgsmål – svar) til en forespørgsel fra vores side om at besøge uddannelsen med en enkelt eller en gruppe af unge. Det er meget forskelligt hvordan dette samarbejde fungerer. Alle er imødekommende i forbindelse med at videregive information til UU-vejlederne. Nogle uddannelsessteder er efter vejledningsreformen blevet mere tilbageholdende med at have besøg af elever eller at deltage i mere tidskrævende informationsaktiviteter med deltagelse af elever og/eller forældre. Der er ikke altid fælles opfattelse af forskellen på information og vejledning.


5.6 Hvilken information får vejlederne fra ungdomsuddannelserne om de unge, herunder unge med særlige vejledningsbehov?

Fra erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser får vi oplysning ad elektronisk vej hver gang, der sker ændringer i deres elevadministrationssystem. De oplysninger, der kommer til vejledernes kendskab via vejledningssystemet (it) er oplysning om uddannelsesstart, -afslutning eller evt. frafald fra uddannelsen. Der oplyses på samme måde om alle unge, altså ikke specielle informationer om unge med særlige vejledningsbehov. Dog er nogle uddannelsessteder begyndt at sende kopi af det brev vedr. for meget fravær, som de sender pr. post til frafaldstruede unge.

Fra de almen gymnasiale uddannelser modtager vi oplysning om frafald pr.brev.


5.7 Hvordan kan samarbejdet med ungdomsuddannelserne udvikles?

En oplagt udviklingsmulighed ligger i de allerede eksisterende uddannelsesplaner.

Vi ser uddannelsesplanen, der sendes med tilmeldingen til ungdomsuddannelsen som et vigtigt led i et godt samarbejde. Uddannelsesplanen kan bruges til at viderebringe oplysninger, som kan have betydning for gennemførselsvejledningen og for uddannelsesplanlægningen, herunder oplysninger om behov for særlig støtte.

Desværre er det stadig ikke alle uddannelsessteder, der kender, læser eller bruger uddannelsesplanerne.

Vi ser frem til at oplysning om elevers frafald fra gymnasierne kommer ad elektronisk vej, i øjeblikket får vi ikke altid får meddelelse om frafald.

Ved evt. frafald fra uddannelse er den oplysning vi får om årsagen til frafaldet oftest ”andre forklaringer”. Vi så gerne en mere uddybet begrundelse samt en beskrivelse at hvilke tiltag der evt. har været sat i værk for at imødegå problemerne.


5.8 Redegør for samarbejdet mellem centrets vejledere og samarbejdsparter fra erhvervsliv og arbejdsmarked. Beskriv formål og opgavefordeling.

Vi samarbejder med arbejdsmarkedets parter via organisationernes skolekontaktudvalg. Vi har haft besøg af repræsentanter fra ………

Vi har set det som vores opgave at udbrede kendskabet til UU og til det formål har vi en folder, der informerer samarbejdspartnere om UU.

Information om erhverspraktikordningen sendes til praktikværter sammen med praktikaftaler, - igen i form af en lille folder.

I forbindelse med elevers udsendelse i erhvervspraktik beder vi praktikværten om en tilbagemelding vedr. elevens interesse, tilpasningsevne, håndelag m.m. Tilbagemeldingen gives på et lille afkrydsningsskema med plads til kommentarer og sendes i en frankeret svarkuvert til UU. Selvfølgelig får vi ikke 100% tilbagemeldinger.

I forbindelse med individuelt tilrettelagte og ofte længerevarende praktikforløb er der personlig kontakt mellem vejleder og praktikvært både når praktikaftalen laves samt ved opfølgning fra begge sider. Denne kontakt er værdifuld for vejledningen.

Der er faste aftaler om erhvervspraktikordninger med politiet, forsvaret og Amager Hospital, ellers er samarbejdet med erhvervslivet er ikke formaliseret. Initiativet skal komme fra UU.

Som nævnt i 2.5 sker det at vi får henvendelse fra erhvervslivet om elevplads.


5.9 Hvordan kan samarbejdet med erhvervsliv og arbejdsmarked udvikles?

En arbejdsmarkedspolitisk følgegruppe med deltagelse af repræsentanter fra arbejdsmarkedets organisationer er under oprettelse på UU’s initiativ.

Vi ønsker desuden at skabe en tættere kontakt til det lokale erhvervsliv og taler om simpelthen at tage et distrikt ad gangen og lade et par vejledere personligt kontakte stort set alle de virksomheder i området, som vi ikke i forvejen samarbejder med. Formålet skulle være, at vi får et større kendskab til lokalområdets muligheder i forbindelse med UEA-projekter, erhvervspraktik og praktikpladser, samt at virksomhederne lærer UU at kende og bliver motiverede til samarbejde.

Et igangværende UEA-projekt om iværksætteri i 5. klasser har givet UU positive erfaringer m.h.t. at formidle kontakt mellem skolen og erhvervslivet.

Den personlige kontakt, information og opfølgning er vigtig for det gode samarbejde.


5.10 Redegør for samarbejdet mellem centrets vejledere og de kommunale forvaltninger. Beskriv formål, opgave- og ansvarsfordeling.

UU er selv en afdeling under U og K- forvaltningen i Tårnby kommune. Det formelle samarbejde med forvaltningen og den tilsvarende forvaltning i Dragør kommune går gennem lederen af UU, - vi kender ikke den nærmere ansvars- og opgavefordeling.

Specialvejleder (kurator) deltager sammen med UU leder i SSP’s styregruppe og i forebyggelsesteam for unge i Tårnby kommune. Styregruppen har til formål at sikre koordinering, at initiere generelle temaer og indsatser samt at sikre vidensopsamling og formidling. Styregruppen administrerer den samlede pengepulje og har en kontaktperson i de forskellige forebyggende team. Forebyggelsesteamet vedr. unge er tværfagligt og har til formål at tilstræbe en helhedsrettet indsats overfor de 13-18 årige.

Specialvejleder (kurator) er medlem af PPR’s styregruppe i Tårnby kommune. Formålet er gensidig information og kontakt i samspillet mellem UU’s og PPR’s opgaver. Der er efter reformen ikke en nedskrevet samarbejdsaftale.

Den anden specialvejleder har sin faste gang i Børnerådgivningen i Dragør kommune en eftermiddag om ugen.

Samarbejdet med Tårnby kommunes familieafdeling samt med kontanthjælp og beskæftigelsesafdeling i begge kommuner ligger ikke i faste rammer. Repræsentanter fra de nævnte afdelinger har været inviteret til møder i UU. Møderne har været for gensidigt at orientere hinanden om arbejdsområderne, for at afdække berøringsflader og muligheder for samarbejde.

Der samarbejdes om enkeltsager, - opgavefordeling aftales i den konkrete sag.


5.11 Hvordan kan samarbejdet med de kommunale forvaltninger udvikles?

I relation til familieafdeling, kontanthjælp og beskæftigelsesafdelinger vil samarbejdet med fordel kunne formaliseres. Da kendskab til hinandens arbejdsområder og lovgivning, - muligheder og begrænsninger, er vigtigt for et frugtbart samarbejde, kunne vi foreslå halvårlige møder, der involverer alle medarbejdere. Møderne skulle indeholde gensidig information om afdelingen og lovgivningen og drøftelser ud fra eksemplariske cases. Ud af dette samarbejde kommer måske forslag til samarbejdsaftale.

Strukturreformen giver anledning til en række ændringer og omstruktureringer i netop de afdelinger vi samarbejder med: PPR, børnerådgivning, familieafdeling, beskæftigelsesafdelig… Så det vil nok vare en tid før samarbejdet kan siges at være endelig på plads.


5.12 Redegør for samarbejdet mellem centrets vejledere og øvrige vejledningsinstitutioner, fx andre UU-centre, studievalgscentre, AF og VFU. Beskriv formål og opgavefordeling.

Vi har som center en samarbejdsaftale med UU København vedr. vejledningsaktiviteterne (præsentation og brobygning), se 5.5. UU København står for tilrettelæggelse, koordinering, holddannelser, udarbejdelse af informationsmaterialer. Vi er sammen med København i mentorprojektet ”Mentor som netværksskaber”. En vejleder er med i projektets styregruppe og er samtidig mentor i projektet. Endnu en vejleder deltager som mentor.

Sammen med en afdeling under UU København (Amager, Christianshavn, Indre by) har vi planlægt og gennemført et informationsindsamlingsprojekt for 8. klasser, - ”Vi undersøger ungdomsuddannelserne”. Det er UU i Tårnby der har stået for ideoplægget.

Vi har sammen med København og Frederiksberg arrangeret uddannelsesmessen ”Uddannelser i Centrum”. En vejleder har været involveret i følgegruppe. Alle vejledere har været involverede på selve på selve messen som ”vagter” ved vejlederstandene.

I enkelte tilfælde er det forekommet, når en ung med særlig behov for vejledning skifter UU-center ved flytning, at vi har kontaktet eller er blevet kontaktet af andre UU-centre.

Vi har en repræsentant i VFU. Formelt samarbejde med AF kun via lokaludvalg 4 under VFU.


5.13 Hvordan kan samarbejdet med øvrige vejledningsinstitutioner udvikles?

Samarbejde om viden og erfaringer som indirekte styrker vejledningen er beskrevet i afsnit 7.

Et samarbejde om at skabe mere kontinuitet i vejledningen af unge med særlige behov i forbindelse med centerskift ved flytning ville være et plus for vejledningen. Det er imidlertid svært at se, hvordan et sådan samarbejde kan realiseres. Vi opdager langt fra altid, når en ung flytter.

Hvis ikke det allerede er tilfældet, vil Studievalgs adgang til uddannelsesplaner også være med til at sikre kontinuitet.


6 Målsætninger og kvalitetsarbejde

6.1 Hvordan er vejlederne blevet inddraget i fastsættelsen af indikatorer og succeskriterier for vejledningsindsatsen?

Lige netop fastsættelse af indikatorer og succeskriterier er noget vi ikke er stolte af i vores arbejde med kvalitetssikring. Det mangler i stor udstrækning. Hvor det findes har vejlederne direkte deltaget i fastsættelsen.


6.2 Hvilke opgaver har vejlederne i forhold til centrets kvalitetsarbejde, herunder inddragelse i aktiviteter, dokumentationsindsamling og fortolkning af dokumentationsmateriale?

Alt vedr. kvalitetsarbejdet er et fælles anliggende med leder som igangsætter, tovholder og deltager. Arbejdsformen er oftest gruppearbejde om enkeltdele, hvorefter alt konfirmeres i plenum.

Vi er i øjeblikket ved at gennemføre en brugerundersøgelse, - en spørgeskemaundersøgelse i afgangsklasserne. Undersøgelsen, spørgsmålene og analysen er foreslået af to vejledere i dialog med alle. Vejlederne har alle deltaget i dataindsamling og -indtastning i et fælles regneark.


6.3 Hvordan ved vejlederne om vejledningsindsatsen lever op til målene for vejledningen?

I den udstrækning vi kan vide det uden indikatorer og succeskriterier, ved vi det i kraft af, at vi selv er med i arbejdet med måling og evaluering.


6.4 Hvordan bidrager kvalitetsarbejdet til at udvikle vejledningsindsatsen?

Den proces, vi fælles er igennem, fra målsætning over evaluering og forfra igen er med til at udvikle vejledningsindsatsen, idet alle vejledere bruger tid og energi på at sætte fokus på kvalitet. Der opstår mange gode debatter hvor feedback fra interessenter tages op, og alle bringes til at reflektere over eget og det fælles virke.


6.5 Hvilke muligheder og udfordringer er der for at forbedre kvalitetsarbejdet?

Vi har netop besluttet at arbejde efter en model som stadig involverer alle medarbejdere. Kort fortalt vil vi lægge hovedvægten på nogle fokuspunkter indenfor de tre hovedområder: vejledningen, vores samarbejdspartnere og os selv og det faglige rum. Der vil blive fastsat mål og delmål, handlinger, succeskriterier, indikatorer og foretaget evaluering for de udvalgte fokuspunkter. Ved siden af dette vil vi stadig have vores produktionstal i lighed med de foregående år.

Vi håber, at arbejdet med kvalitetssikring på den måde bliver mere læringsorienteret og meningsfuldt for os.


7 Kompetenceudvikling og videndeling

7.1 Hvilke former for intern og ekstern kompetenceudvikling har centrets vejledere fået?

I eget regie har vi:

- Kursus i KMD’s system til vejledning.
- Teambuildingkursus (internat - Skovskolen).
- SPF med 10. kl. teams om ”obligatorisk selvvalgt opgave” og iværksætteri
- Læst og debatteret bogen ”Unge uden uddannelse”, Ulla Højmark m.fl.
- En dag om kvalitetsarbejde og evaluering med ekstern konsulent.

Sammen med UU Frederiksberg har vi haft flg. arrangementer med foredragsholder:
- Ny inspiration til UEA (Duna Tajmers)
- Iværksætteri (Hanne Meldal)
- Unge uden uddannelse (Ulla Højmark)
Disse arrangementer har været for alle vejledere.

Eksternt:
- CVU vejlederuddannelse: En vejleder har gennemført uddannelsen. En er ved at afslutte 1. modul. En vejleder er i gang med 1. modul af suppleringsuddannelsen for vejledere med den gamle vejlederuddannelse.

- Kursus for kuratorer 2004 og 2005: De to specialvejledere.
- Konference/ kursus for EGU- vejledere 2005 og 2006: Egu vejleder.
- Derudover en række kurser og konferencer af kortere varighed med deltagelse af en-to vejledere, hvoraf vi lige kan huske: Studie og Erhverv, - ”Den Trojanske Hest” , om vejledningspolitik, VFU, -om PAS. VFU, om supervision. RUC, konference om vejledning af to-sprogede. KVIS, ”Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelser for børn og unge med særlige behov”.


7.2 Er der behov for yderligere kompetenceudvikling blandt centrets vejledere for at vejledningsindsatsen kan leve op til målene for vejledningen? I så fald hvilken?

Vi synes, at vi savner nogle metoder/redskaber til gruppevejledning. Det er nødvendigt at gennemføre nogle vejledningssamtaler i grupper for at frigøre ressourcer til de unge med særlige vejledningsbehov.

Der er løbende brug for viden om forskellige ungdomskulturer/typer af unge og deres karakteristika i vejledningssammenhænge.

7.3 Hvordan foregår centrets indsamling af viden om uddannelser, erhverv og vejledningsmetoder?

Viden om uddannelser og erhverv får vi gennem trykte materialer, hjemmesider, portalen og se-pakken og ikke mindst gennem mange informationsmøder og besøg på ungdomsuddannelsessteder. Vi har deltaget i møder, vejlederdage eller på UU’s eget initiativ besøgt: Kts, Sukkertoppen, Social- og Sundhedsskolen i Gladsaxe, Ishøj Sprogskole, TAMU i Viborggade, VUC Amager, Søfartens Fremme, LO-city, tre efterskoler, fire produktionsskoler, en husholdningsskole, handelsskole Niels Brock og Cph West. Derudover informationsmøder om flere uddannelser samlet, bl.a. har gymnasiereformen fyldt en del. Desuden deltagelse i VFU arrangerede virksomhedsbesøg på større virksomheder (Ikea, MT Højgård, Novozymes….)


7.4 Hvilke former for intern videndeling foregår på centret?

Det er helt fast, at man efter deltagelse i ovennævnte arrangementer rapporterer og videregiver til de øvrige på de faste ugentlige møder. Hvis alle har deltaget samler vi ofte op i fællesskab. Viden som erhverves ved tilfældighed deles, hvis den skønnes at have interesse for andre enten på møderne eller via mail evt. med links.

Vi har et rotationssystem så alt nyt materiale, UU modtager, kommer til alles kendskab.


7.5 Hvilke former for ekstern videndeling deltager centret i, herunder deltagelse i netværk, ERFA-grupper og lignende?

EGU-vejleder er medlem af lokal netværksgruppe, som dækker 6 kommuner i Københavns Amt, samt af ”Amtsnetværket”, som dækker hele Sjælland. Netværkene mødes henholdsvis hver måned og 4 gange årligt. Der er et tæt samarbejde med Greve kommune med jævnlige kontakter.

De to specialvejledere er med i ”Samrådet af kuratorer”, et netværk, der dækker Københavns Amt og Købehavn- og Frederiksberg kommuner. Derudover bliver vi inviteret af UU Københavns specialteam til særlige arrangementer, - 3 foreløbig.

Et netværk, der dækker 12 UU-centre i regionen, er under etablering. Foreløbig har der været afholdt 3 arrangementer.

UU’s sekretær er med i en erfa-gruppe, gruppen omfatter 7 centre, der er to møder om året.


7.6 Hvilke muligheder og udfordringer er der for at udvikle den interne og eksterne indsamling af viden og videndeling?

Generelt er vejledere gode til at etablere netværk, formelle som uformelle, hvori der udveksles viden og erfaringer personligt eller pr. mail. Disse netværk opstår i alle sammenhænge, hvor vejledere er sammen. Det er vigtigt for udviklingen og vedligeholdelsen af disse netværk, at de enkelte centre prioriterer at deltage. Hverken internt eller eksternt kan vi pt. foreslå nye ”aktiviteter”. Udfordringen ligger i at finde tiden til at fortsætte de aktiviteter der er i gang.


8 Øvrige forhold

8.1 Her kan I inddrage øvrige forhold som I mener er relevante for evalueringen.

Den helt store udfordring i øjeblikket er at prioritere opgaver, blive mere effektive og fordele tiden i overensstemmelse med målsætningerne. Der er kommet nye opgaver til, - målgruppevurderinger til produktionsskoler, forældreinddragelse og vejledningen af de 19-25 årige, samtidig med at gruppen af unge med forskellige problemstillinger synes at vokse.

Som en konsekvens af centrets størrelse har alle en række opgaver ud over de rent vejledningsmæssige, ikke mindst i forbindelse med udvikling og kvalitetssikring. Det er med til at gøre arbejdet afvekslende, udfordrende og udviklende, og er medvirkende til at skabe fælles fodslag og til at give os et overblik og et løft, som er til gavn for vejledningen. Vi ser altså dette som en fordel, dog bliver spørgsmålet om ressourcer stadig mere påtrængende.


9 Selvevalueringsprocessen

9.1 Hvem har deltaget i vejledernes selvevaluering?

I alt syv personer, seks vejledere og fuldtids specialvejleder (kurator) har været involveret


9.2 Hvordan har selvevalueringen været organiseret?

En vejleder har været gennemgående, mens de øvrige parvis har deltaget i besvarelsen af tre temaer. Der har været fastlagt en tidsplan for mødeaktivitet og besvarelsen af de forskellige temaer. Spørgsmålene er behandlet kronologisk. Den gennemgående vejleder har renskrevet/indskrevet gruppernes besvarelser.